Udvidet gennemgang er et mindre omfangsrigt alternativ til revision. Ved udvidet gennemgang er omfanget af revisors arbejder mindre end ved revision, hvorfor graden af den sikkerhed revisor udtaler sig om er mindre – det vil sige, sikkerheden omkring hvorvidt revisor anser årsregnskabet for retvisende.

Ved udvidet gennemgang tager revisor udgangspunkt i ledelsens oplysninger, hvorfra der foretages forespørgsler og regnskabsmæssige analyser, som ved et review. De oplysninger der modtages fra ledelsen efterprøves således ikke i samme grad som ved en revision. Revisors dokumentation for det udførte arbejde indhentes i øvrigt via gennemgang af bankengagementsoversigt, advokatbrev, løn- og momsindberetninger, hvilket ikke er krav ved et review.

Udvidet gennemgang kan for nogle virksomheder tilvælges som et alternativ til revision.

Et review er det mindst omfangsrige alternativ til revision. Ved review opnår revisor en mindre grad af sikkerhed for at årsregnskabet er retvisende, idet der foretages færre handlinger end ved både revision og udvidet gennemgang.

Ved review tager revisor udgangspunkt i ledelsens oplysninger, hvorfra der foretages forespørgsler og regnskabsmæssige analyser. De oplysninger der modtages fra ledelsen efterprøves således ikke i samme grad som ved en revision.

Et review kan kun tilvælges, såfremt virksomheden ikke er omfattet af revisionspligt og ikke selv har tilvalgt revisionspligt på den seneste ordinære generalforsamling.

Når en virksomhed vælger assistance med opstilling fra en revisor, påfører revisor en assistanceerklæring på årsregnskabet. En assistanceerklæring er en erklæring uden sikkerhed. Modsat revision, udvidet gennemgang og review, hvor revisor afgiver en konklusion med sikkerhed, gives der ved assistance ingen sikkerhed for, at informationerne i årsregnskabet er retvisende. Ved en assistance assisterer revisor med at opstille regnskabet ud fra ledelsens oplysninger og sørger for at sikre, at årsregnskabet er opstillet i henhold til årsregnskabslovens bestemmelser. Revisor foretager ikke kontrol af om informationerne i årsregnskabet er korrekte, men opdages uregelmæssigheder ved opstillingen, underrettes virksomhedens ledelse herom.

En assistance med opstilling kan kun tilvælges, såfremt virksomheden ikke er omfattet af revisionspligt og ikke selv har tilvalgt revisionspligt på den seneste ordinære generalforsamling.

Når I som virksomhed skal vælge en revisorerklæring, er det vigtigt at overveje, hvilken grad af sikkerhed I har behov for. Valget af revisorerklæring afhænger i høj grad af virksomhedens ejerstruktur, ledelsesstruktur, bankengagement samt signalværdien overfor andre interessenter (f.eks. medarbejdere, kunder og SKAT). Der er således flere faktorer, som skal indgå i overvejelsen. Revision vil ofte være påkrævet for større virksomheder med mange interessenter, mens udvidet gennemgang henvender sig til mindre virksomheder, hvis interessenter hovedsageligt består af SKAT og deres bankforbindelse.

En virksomhedsejer kan vælge at omdanne sin personligt drevne virksomhed til et selskab. Dette kan ske gennem enten en skattepligtig eller en skattefri virksomhedsomdannelse. Oftest kan det betale sig at gennemføre en virksomhedsomdannelse skattefrit. Herved vil man som virksomhedsejer kunne udskyde betaling af den latente skat, som kan være knyttet til f.eks. opsparet overskud i virksomhedsordningen. Beskatningen vil således først ske ved udlodning af udbytte i det nye selskab eller ved en likvidation af selskabet.

En skattefri virksomhedsomdannelse kan kun gennemføres i perioden 1. januar til 30. juni i et kalenderår.

En aktieombytning anvendes oftest til brug for etablering af en holdingstruktur. Ved en aktieombytning ombytter aktionæren sine kapitalandele i et selskab med kapitalandele i et nyt selskab (holdingselskab). Holdingselskabet ejer herefter det oprindelige selskab, som aktionæren havde direkte ejerskab af før aktieombytningen. Ombytningen vil som oftest ske mellem ejeren af et driftsselskab og et nystiftet holdingselskab.

En personlig aktionær har mulighed for at gennemføre en aktieombytning uden beskatning. Den skattefrie aktieombytning kan gennemføres med tilladelse fra SKAT eller uden tilladelse fra SKAT. Såfremt en personlig aktionær ønsker at gennemføre den skattefrie aktieombytning uden tilladelse fra SKAT, er det et krav, at det nye holdingselskab ikke sælger aktier i driftsselskabet i en periode på 3 år efter aktieombytningen er gennemført. Såfremt der alligevel sker salg indenfor 3 år, vil den skattefrie aktieombytning blive skattepligtig for de personlige aktionærer, med beskatning af handelsværdier af aktierne på tidspunktet for gennemførelsen af aktieombytningen. I skatteretlig forstand sidestilles en konkurs i et driftsselskab som et salg af aktier. Det er derfor vigtigt for en personlig aktionær at overveje, hvorvidt det med fordel kan svarer sig at ansøge SKAT om tilladelse til den skattefrie aktieombytning.

For selskaber vil det ikke være relevant at gennemføre en aktieombytning med skattefrihed, idet salg af aktier (det forudsættes, at der er tale om unoterede aktier) i forvejen er en skattefri transaktion.

Ved en fusion overdrages hele selskabets aktiviteter (aktiver og tilhørende gældsforpligtelser) til et andet selskab, hvorefter der kun eksisterer et selskab. Som modydelse for overdragelsen modtager kapitalejeren kapitalandele i det nyligt fusionerede selskab.

En fusion kan gennemføres skattefrit eller skattepligtigt. Ved skattepligtig fusion beskattes kapitalejeren som overdrager sit selskab, ligesom den aktivitet (aktiver og tilhørende gældsforpligtelser) der indskydes til det andet selskab udløser en beskatning. Den skattefrie fusion anvendes oftest i praksis og vil kunne gennemføres uden beskatning for ejerne eller de fusionerede selskaber.

En spaltning er en proces, hvor et selskab overfører dele eller samtlige af sine aktiver og passiver til enten eksisterende eller nystiftede selskaber. Eksempelvis kan to personer eje et holdingselskab, som de ønsker at spalte til to nye holdingselskaber, for at opnå fordelene ved at eje hver sit holdingselskab. I praksis vil en sådan spaltning oftest ske skattefrit, idet ejerne herved slipper for en realisationsbeskatning ved spaltningen.

Spaltning af driftsselskaber benyttes i praksis, både til at adskille ejere, som ikke længere ønsker at drive en virksomhed sammen eller til at opdele et selskab i flere driftsaktiviteter.

En enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed med kun en ejer. Ejeren af virksomheden hæfter med hele sin personlige formue, da der ikke er krav til adskillelse af privatøkonomien og virksomhedsøkonomien. Alle aktiver i virksomheden ejes af ejeren af virksomheden. Skattemæssigt betyder det, at det realiserede overskud beskattes som personlig indkomst hvert år.

Interessentskab forkortes I/S og kan sidestilles med en enkeltmandsvirksomhed i forhold til den hæftelse for krav mod virksomheden. I et I/S er der to eller flere ejere i et interessentskab, som i fællesskab driver virksomheden. Et interessentskab er en selvstændigt juridisk enhed, som ejer egne aktiver og tilhørende forpligtelser. Et interessentskab er typisk personlig ejet, men kan også ejes af selskaber. I et interessentskab hæfter ejerne solidarisk for alle krav mod interessentskabet. Interessenterne kan, i modsætning til selskaber, frit aftale ejerforhold og hæftelse, så længe det bliver skrevet i en interessentskabskontrakt.

Skattemæssigt er et I/S transparent. Det vil sige, at de enkelte deltagere i I/S’et beskattes i henhold til ejerandelen i I/S’et. Såfremt deltageren er en person, vil dennes andel af det skattemæssige resultat i I/S’et indgå i personens årsopgørelse.

Et anpartsselskab, også kendetegnet ved forkortelsen ApS, er en selskabsform, hvor anpartshaverne kun har begrænset hæftelse, svarende til den kapital anpartshaveren har indskudt. Ved stiftelsen af et anpartsselskab skal anpartshaverne som minimum indskyde kr. 50.000 som anpartskapital.

Et anpartsselskab er et selvstændigt skattesubjekt. Det indebærer, at selskabet selv har forpligtelsen til at opgøre og afregne selskabsskat til SKAT, svarende til 22% (2016->) af det skattemæssige resultat.

Et aktieselskab, forkortet A/S, er en selskabsform, hvor ejerandelene består af aktier. Aktionærerne har ligesom ved et ApS begrænset hæftelse, hvilket vil sige, at aktionærerne kun hæfter med deres indskud i selskabet. For at stifte et aktieselskab skal der ved stiftelsen indskydes mindst kr. 500.000 i selskabskapital.

Aktieselskaber som selskabsform anvendes oftest for større virksomheder, hvor der er mange ejere. Der er derfor skærpet krav i forhold til anpartsselskaber på en række forhold i selskabsloven, herunder krav om at der skal være en bestyrelse (eller tilsynsråd) på mindst 3 medlemmer.

Et aktieselskab er et selvstændigt skattesubjekt. Det indebærer, at selskabet selv har forpligtelsen til at opgøre og afregne selskabsskat til SKAT, svarende til 22% (2016->) af det skattemæssige resultat.

Et kommanditselskab forkortes K/S og består af mindst to parter. Den ene part er komplementaren og denne hæfter personligt og ubegrænset for alle selskabets gældsforpligtelser. Den anden part er kommanditisten, og denne hæfter med sit indskud i selskabet samt en resthæftelse aftalt ved stiftelsen af kommanditselskabet. Som udgangspunkt vil komplementaren fungere som leder af selskabet, men ligesom et interessentskab er der aftalefrihed i forhold til hæftelse og ejerforhold. I praksis ses det oftest, at komplementaren etableres som et selskab, hvorved der alligevel kan opnås en begrænset hæftelse.

Skattemæssigt er et kommanditselskab transparent. Det vil sige, at de enkelte deltagere i kommanditselskab beskattes i henhold til ejerandelen i kommanditselskabet. Såfremt deltageren er en person vil dennes andel af det skattemæssige resultat i kommanditselskabet indgå i personens årsopgørelse.

Et holdingselskab er som udgangspunkt et selskab, som besidder kapitalandele (ejerandele) i andre kapitalselskaber. Holdingselskaber etableres ofte som følge af et ønske om at risikoafgrænse sine overskydende kapital (indtjeningen) fra en mere risikofyldt driftsaktivitet. Derfor er der typisk ikke driftsaktiviteter i et holdingselskab.

Skattemæssigt kan et holdingselskab tillige være en fornuftig løsning, da der kan foretages skattemæssig optimering i forhold til udlodning, samt at der i forbindelse med et frasalg af driftsaktiviteten kan være en skattemæssig fordel i at have etableret et holdingselskab.

Et holdingselskab kan tillige anvendes til at etablere en sambeskatning mellem flere driftsselskaber. Herved vil et skattemæssigt underskud i det ene selskab kunne modregnes i et skattemæssigt overskud i det andet selskabet. Herved reduceres den samlede selskabsskat i koncernen for det pågældende indkomstår.

Selskaber er selvstændige skattesubjekter, hvilket indebærer, at selskaber skal opgøre og selvangive årets skattepligtige indkomst. På den baggrund afregner selskaber deres selskabsskat.

Selskaber, der indgår i en koncern, er omfattet af obligatorisk sambeskatning med alle andre danske selskaber i den samme koncern. Ved en koncern forstås alle selskaber som er underlagt den samme bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse opnås ved mere end 50% af stemmerne i et selskab.

Det øverste selskab i en koncern fungerer som administrationsselskab i sambeskatningskredsen. Det indebærer blandt andet, at administrationsselskabet har ansvaret for at afregne hele sambeskatningskredsens selskabsskat til SKAT. I en sambeskatning opnår de sambeskattede selskaber mulighed for at modregne et selskabs skattemæssige underskud i et andet selskabs skattemæssige overskud, hvorved der kan opnås en skattebesparelse i det pågældende indkomstår.

Virksomhedsordningen er en skattemæssig ordning for personer. Ordningen giver selvstændige erhvervsdrivende nogle af de samme skattemæssige muligheder, som selskaber har. Virksomhedsordningen giver selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at foretage opsparing af den del af overskuddet, som ikke er hævet i årets løb. Beskatningen af opsparing sker ved at betale en virksomhedsskat på 22% (2016). Dette muliggør en indkomstudjævning i forhold til beskatningen af overskuddet, såfremt der er svingende indkomst i virksomheden år for år.

Virksomhedsordningen giver i øvrigt en højere fradragsværdi af renter, idet renterne fratrækkes i den personlige indkomst i stedet for som fradrag i kapitalindkomst. Virksomhedsordningen giver tillige et kapitalafkast af den opsparede formue i virksomheden. Beskatningen af kapitalafkastet sker som kapitalindkomst i stedet for personlig indkomst, hvilket er en fordel for den selvstændige erhvervsdrivende.

En betingelse for at anvende virksomhedsordningen er, at der foretages en fuldstændig adskillelse mellem virksomhedens økonomi og den private økonomi.

Kapitalafkastordningen er en enklere version af virksomhedsordningen, som kan anvendes af selvstændige erhvervsdrivende. I kapitalafkastordningen er der ikke helt så strenge krav til adskillelse af virksomhedens økonomi og den private økonomi, som tilfældet er i virksomhedsordningen. Kapitalafkastordningen giver den selvstændige erhvervsdrivende mulighed for at beregne et kapitalafkast af den opsparede kapital i virksomheden (kapitalafkast). Det beregnede kapitalafkast vil herefter blive beskattet som kapitalindkomst i stedet for personlig indkomst til fordel for den selvstændige erhvervsdrivende.

I kapitalafkastordningen og der også mulighed for at foretage udjævning af indkomsten. Det kan gøres ved opsparing af virksomhedens overskud med en foreløbig virksomhedsskat. Opsparingen kan maksimalt foretages med 25% af årets overskud. Det er et krav, at overskuddet efterfølgende placeres på en spærret konto i et pengeinstitut.

Ved anvendelse af Ligningslovens § 8X, vil det være muligt at få udbetalt skatteværdien af afholdte udviklingsomkostninger til forsøg og forskning. Det vil sige, at der er mulighed for at få udbetalt 22% (2016) af afholdte udviklingsomkostninger fra SKAT. Det vil kun kunne betale sig at anvende LL § 8 X, såfremt selskabet genererer skattemæssige underskud eller har skattemæssige underskud til fremførelse fra tidligere år. Grænsen for hvor meget man kan søge om skattekredit for, udgør 25 mio. kr. pr. indkomstår, svarende til en skattekredit til udbetaling på 5,5 mio. kr.

Ved tilførsel af aktiver forstås, at et selskab tilfører aktiver til et nystiftet selskab. Det sker eksempelvis ved ønsket om at adskille en gren af et eksisterende selskab, så det bliver et selvstændigt selskab. Det anvendes oftest til at oprette datterselskaber. Et driftsselskab ønsker at adskille to separate aktiviteter, derfor tilfører de hele deres regnskabsafdeling til et nyt selskab, hvor det oprindelige selskab modtager kapitalandele i det nye selskab.